Vi har fået en ny tradition. Det kan det vel kaldes, når det er sket 3 år i træk.
En uge før jul tager vi i Den Gamle By sammen med håndværkerens storesøster. Det er en vildt hyggelig dag, hvor vi starter dagen hos os med rundstykker og kaffe. Bagefter smører vi mad, som vi tager med – og laver kaffe som vi tager med.
Vi tjekker som regel ind, når de åbner kl. 10, og så bliver vi der, til de lukker. Vi skal jo nødig gå glip af noget.
Bagefter kører vi forbi Tivoli Friheden, så vi kan se deres flotte julepynt.
På turen hjem kører vi til Hinnerup, hvor vi kører op og ned af Fredensgade et par gange.
Derefter kører vi hjem, hvor vi spiser noget mad, vi har købt på vejen.
I løbet af sommeren gør vi forresten det sammen 🙂
Madame - 3. januar 2019 - kl. 19:34
Det lyder som en rigtig hyggelig ny juletradition, I har fået – og god idé at gøre det samme i løbet af sommeren.
Lene - 3. januar 2019 - kl. 21:43
Skøn tradition, og den gade i Hinnerup har jeg nu læst om to steder. Mon ikke vores venner i Hinnerup skal have et besøg næste december 🙂
Min decembertradition skal være at tage til København og høre min lillesøsters kors julekoncert 🙂
Catarina - 4. januar 2019 - kl. 21:27
Det lyder hyggeligt
Du er vist ved at blive lidt mere “medgørlig” på den gode måde, for er detr ikke noget med at du HADER traditioner (Sagt med et kære smil)
Karin - 6. januar 2019 - kl. 09:26
Hvor er det en hyggelig tradition, for når det er 3. år i rap, så har du en pointe.
Jeg var i Tivoli Friheden med børnebørnene den 3. søndag i advent, hvor vi blandt andet var omkring Julemanden, hvor Otto fortalte hvad han ønskede sig, desværre “glemte” Julemanden det, da han kom på besøg juleaften, og det huskede den 4. årig, og gav “julemanden” en opsang 😉 Vi har nu talt om det bliver en tradition med Tivoli Friheden til jul. Dog er dagen ikke fastsat, den bliver booket år for år.
Godt Nytår til dig og dine.
Helle - 8. januar 2019 - kl. 15:54
Madame: Helt vildt dejlig traditon 🙂
Lene: Det må du gøre, det er virkelig en oplevelse 🙂
Catarina: Du har fuldstændig ret 🙂 men jeg kan leve med dem, når jeg selv har opfundet dem.
Karin: Ja, ikke 😉 Tivoli Friheden er sikkert et fint sted, når man har børn med, men det er vist for meget larm til min smag, men måske en dag med barnebarn.