Mine fire vægge begynder efterhånden at stramme eller sådan føles det i det mindste.
Lasse er stadig i Kbh., forhåbentlig er det slut på torsdag, så mine enlige dage føles meget lange.
Til hverdag er det nemmere, når jeg ved, at han kommer hjem til aften, så går der tid med aftensmaden og andre småting.
Disse uger går dagene ud i et, jeg gider ikke lave mad kun til mig, så det bliver toast eller lignende.
På torsdag – på torsdag – på torsdag …
I søndags var jeg ved at eksplodere af trang til at se noget andet end hjemme. Lasse er jo mæt af indtryk, når han kommer hjem, men han var forholdsvis nem at lokke til at køre en tur.
Vi kørte mod syd over Hadsund, tog færgen over Randers fjord og spiste en is i Fjellerup. Vi købte ikke is hos Vaffelbageren på stranden, der var vildt mange mennesker, jeg vil hellere undvære is end gnide mig op af fremmede for at få den. Hos Cafe no. 1 inde i Fjellerup by var der helt tomt, så der kunne vi købe is i ro og fred.
Jeg fik også taget nogle billeder, disse med mobilen, men jeg fik også kameraet taget i brug, det er ellers lang tid siden sidst.
Jeg kender fornemmelsen af, at verden bliver meget lille, men det er klart, at din verden virkelig ER skrumpe, nu du er alene i hverdagene. Jeg håber, at Lasse kommer hjem torsdag og ikke skal afsted igen. Vi savner dem så skrækkeligt, når de ikke er her, de mænd 🙂
Det er nogle fantastisk billeder! Og jeg forstår dig så godt, og at du glæder dig til, at Lasse kommer hjem. Jeg har det lige sådan, når Uffe er væk i flere dage. Jeg ville også gøre aftensmaden ekstra nem 🙂
jeg ville ikke få varm mad, hvis Jørn ikke var her, så jeg forstår dig. Håber at I snart kan få lov til at være sammen i hverdagen.
Jeg ville have det på præcis samme måde, hvis John var væk i flere dage. Dengang vi begge arbejdede, nød jeg min alenetid, når han havde nattevagter, men da havde jeg også masser af socialt samvær i hverdagen, så det var skønt at være helt sig selv i en aften og en nat.
I har jo været lige ved vores hus i søndags, hvor vi også var kommet til Fjellerup! Jeg kan kende det grå hus på næstsidste billede. Det kunne have været lidt sjovt, hvis vi var rendt ind i hinanden, da vi gik hver vores søndagstur 🙂
Uha som jeg kan følge dig. Det er hyggeligt nok den første dag, men så må de altså godt komme hej,m igen. Heldigvis rejser Søren ikke mere og det er vi begge ret så glade for Det er altid dejligt at komme ud og se lidt andet end den nærmeste 1 km omkreds. Dejlige billeder du har fået taget Helle