Fru Nielsens Hverdag header image 2

Den nye blå…

Skrevet torsdag d. 16. september 2010 kl. 15:17 og gemt i: [cherry, strik]

Inden jeg strikkede til svigerinden, havde jeg sådan helt tilfældigt spurgt,
hvilke to farver hun bedst kan li’
Hun svarede blå og beige, hvis de skal bruges sammen.
Så snart jeg trådte ind i garnbutikken(“Garn og Gaver” i Skørping) faldt jeg for denne “blå” farve,
garndamen og jeg blev enige om, at den i sammensætning med den rigtige farve, ville være blå – eller den nye blå som vi sagde 😉 selvom ingen ville protestere, hvis vi kaldte den lilla.

Gaven er modtaget, godkendt og afprøvet…så hvis du opholder dig i Nordsjælland, så kan du måske se en ilter lille brunøjet kvinde fise rundt i vinterudstyr idag – hils hende og giv hende et kram.

Måske er hun svær at se, hvis hun også har iført sig pandebåndet – det er bredt og varmer dejligt om nakken.

Som nogle kan se, så er det den gamle kending “Cherry” jeg har været i gang med – endnu en gang  – jeg har ikke brugt en opskrift, jeg har jo strikket så mange halsfisk i min ungdom, at jeg godt kunne lure metoden 🙂

Pandebåndet er også uden opskrift – jeg har set en opskrift i en blad for et års tid siden, men den har jeg ikke kunnet finde, så det blev efter hukommelsen. 23 masker og mønster med 2 snoninger.

Nu er der endnu et cherry på pindene, jeg synes, at det er sjovt, frækt og hurtigt lavet 🙂

0

···



11 kommentarer ↓

  • Anja

    ville da elske sådan et “cherry” halstørklæde 😉

  • Helle K.

    Anja: Så er det ærgerligt, at vi ikke er på fødselsdagsgave hva’? 🙂

  • Catarina

    Det er en super dejlig gave du der har lavet til din svigerinde. 🙂

    Jeg stor elsker mig halstørklæde og glæder mig til at jeg igen kan smide det omkring halsen. 🙂

  • A-G

    Jeg blev så super glad for “fisken” og pandebåndet ;o) så jeg synes I alle sammen skulle se mig i udstyret. Tog omkring 25 billeder af mig selv i spejlet, og da det endelig lykkedes for mig at ramme plet så f….. gik kameraet i udu. Nu må jeg vente til min nabo kommer hjem fra svampetur i Sverige, så han kan hjælpe mig med at få det i gang igen. Surt show men en skøøøøn gave at få. Hun er dygtig hende min søde svigerinde ;o)

  • Lisbeth

    Helle, kunne du ikke lige “rette den der fisk ud”…jeg sidder og leder på nettet efter en opskrift, for jeg kan se at alle andre end jeg åbentbart ved hvordan man lige laver sådan en fisk..og jeg kan finde nogle lidt forenklede opskrifter, men kan ikke lige gennemskue det rib du har inde midt på din..så kan du ikke lige folde den ud. smide billede på til os der er lidt langsomme;-)

  • Helle K.

    Lisbeth: Du skal bare fordele maskerne på to pinde (i mit tilfælde er det tykke strikket på p. 8 og det tynde på p. 3,5) – hveranden til hver pind – så strikker du rib så langt du synes, når det er gjort på begge pinde, samler du maskerne igen – i den rigtige rækkefølge en fra hver pind på skift og strikker igen på tykke pinde og med tykt garn. Håber det hjalp. 🙂

  • Lisbeth

    Man takker…men jeg har styr på den rib der ligesom er den lukning man stikker enden igennem, men for mig ser det ud som om der er den rib flere steder på halstørklædet..altså også der hvor nakken vil være????Jeg fandt det her billede på en anden blog
    http://2pinde.typepad.com/med_2_pinde/2007/02/den_femte_til_d.html

    Men jeg kunne nu altså godt tænke mig et indlæg F for FOLD UD;-)

  • Helle K.

    Der ER rib flere steder – jeg strikker (man bestemmer selv) 25 rækker ret – 20 pinde rib – 25 rækker ret – 20 pinde rib…

    Jeg tager et billede og viser dig det senere idag – Jeg lover 🙂

  • Lisbeth

    se det kalder jeg bruger service på en blog;-)..jeg venter spændt

  • Lisbeth

    Så har jeg lige lagt det rigtige link på så man kan ende på min blog…latså den nye…tak fordi du mindede mig om det

  • Helle K.

    Der er ingen ende på servicen – næsten 😉 og selv tak 🙂