Fru Nielsens Hverdag header image 2

Fruens fiskeri.

Skrevet mandag d. 9. september 2013 kl. 11:23 og gemt i: [fiskeri]

I går stod vi tidligt op, så vi kunne når at komme i haven inden middag.
Vi skulle nemlig ud at fiske.

fiskeri_080913

Ældste grinte lidt sidst hun var hjemme.
Vi hørte en mand udtale, at han tog ud at fiske for at få fred (underforstået for konen), men ikke engang der kan håndværkeren slappe af – jeg er næsten mere vild med at fiske, end han er.

fiskeri_080913_2

I går var så også en af de rigtig gode dage.
Jeg fangede nemlig en fisk.
Bare for god ordens skyld, så slår jeg den også selv ihjel – det er jo en del af gamet.
Håndværkeren fjerner indvolde og gør den i stand, ikke fordi jeg ikke kan, men fordi … ja sådan er det bare blevet.

Sådan skal min søndag være – tak 🙂

0

···



8 kommentarer ↓

  • Inge

    Sejt at du selv gør det hele.. 🙂
    Jeg har prøvet at fiske, dengang jeg havde båd og sejlede, men det viste sig meget hurtigt, at tålmodighed ikke var en dyd jeg mestrede.. Når jeg havde smidt snøren ud, og der ikke var bid efter ganske få minutter, så mistede jeg interessen for at sidde der med en pind i hånden og vente.. 🙂

  • Nola

    Hold da op hvor er du sej!! Jeg har aldrig fanget en fisk, og skulle det nogensinde ske ville jeg have noget svært ved at slå den ihjel, for slet ikke at tale om at gøre den i stand. Godt klaret Helle 🙂

  • Catarina

    Hvor dejligt med sådan en friskfanget fisk – og ja, man skal da slå dem ihjel selv, bare det gøres ordentligt. Jeg bliver helt sur og gal når jeg ser nogen som står og tjatter til fisken og prøver at få den aflivet flere gange. 🙂

    Så fik I fisk til aften i går?

  • Madame

    Det lyder dejligt med en fisketur – det har jeg ikke prøvet, siden sønnike boede hjemme …

  • Annemette

    Du er en dame med mange talenter, Fru Nielsen 🙂

  • Helle K.

    Inge: En pind? 😉 altså … Jeg synes, at det er spændende. Jeg nyder at slappe af og nyde vejret og naturen.

    Nola: Jeg er jo fra landet 😉

    Catarina: Jeg gør det ordentligt 🙂 nej vi fik ikke fisk i søndags. Vi samler til vi skal have gæster i oktober, de skal have grillede fisk.

    Madame: Det er så afslappende 🙂 Prøv det.

    Annemette: Talenter er måske så meget sagt, men mange interesser 🙂

  • Karin Abildhauge

    Så sejt. Du fisker, du slår selv fisken ihjel, uha, da er jeg en pivskid 😉

    Super flot fisk håndværkeren har på vægten.

  • conny

    Ha ha, hvor er det et herligt billede af den fiskende Fru Nielsen og den betragtende Hr. håndværker i baggrunden.
    Fiskeri er nu ikke noget, jeg giver mig af med, selvom jeg godt kan lide at komme ud i den friske luft. Måske har det noget med tålmodighed at gøre – eventuelt også noget med bekymringen om, hvem der skulle slå den stakkels fisk ihjel – og gøre den ren – og tilberede den. Jeg er bedst til fileter, må jeg indrømme 🙂