Fru Nielsens Hverdag header image 2

Godmorgentur

Skrevet mandag d. 22. september 2014 kl. 08:53 og gemt i: [morgen]

I dag krævede turen trøje, men det er ikke første gang, når man går tidligt, så kan der godt være lidt råt.
Jeg kan godt lide at komme afsted inden klokken 7, men jeg plejer, at vente til det begynder at blive lyst.
Inde i byen kan jeg sagtens gå i mørke, men når jeg går ud på veje uden fortov, så vil jeg helst kunne blive set – selv om jeg er iført refleksvest – og Emma selvfølgelig også har en vest på i mørket.

morgen_220914
Jeg er ved at vænne mig til at tage billeder med telefonen, så jeg har nogle billeder at lægge på bloggen.  Det huskede jeg i dag.

Nu vil jeg slukke min radio og computer.
Jeg gider ikke høre/læse mere om Jensens Fiskerestaurant og/eller Bøfhus – for som det er ved at gå op for journalisterne, så er der måske mere i sagen, end at den store tryner den lille (det kan vi ikke lide i Danmark, hvor alle skal være SÅ lige – men i virkeligheden er vi ikke en skid lige).

Jeg har været på Jensens Bøfhus og jeg kommer der sikkert igen og det har jeg det fint med. Mon alle dem der boykotter Bøfhuset overhovedet plejer at komme der?

0

··



10 kommentarer ↓

  • Lene

    God dag til dig uden radio og computer. Jeg havde tænkt mig at gå klokken seks, men der var godt nok mørkt, nu kom jeg først af sted efter syv, men det var godt at komme ud, omend jeg ikke har en skov som dig 🙂

  • Helle K.

    Lene: Godt jeg tjekkede min spam i dag – din kommentar var havnet der, hvorfor mon? Der plejer du da ikke at ende …
    Jeg går ikke i skoven hver dag. Jeg går som oftest en tur rundt i udkanten af byen.
    Det er vildt godt at komme ud – en dejlig start på dagen.

  • Inge

    God ide med reflkeksvest når du går på vejene, uanset om det er mørkt eller lyst. Personligt ville jeg også vente med at bevæge mig ud i verden til det blev lyst. 🙂

  • conny

    Jeg har det også bedst med at gå, mens det er lyst. Men der er noget særligt over skumring og morgentåge.

  • Helle K.

    Inge: Ja – men jeg har den nu kun på i mørket eller tusmørket, ikke når der er rigtigt lyst.

    Conny: Ja det har du ret i, men så holder jeg mig på veje med fortove eller på stierne inde i byen.

  • Catarina

    Det er de sjovest ting vi nogele gange kan “fippe” ud over herhjemme – men alt den sult og krig der e ri verdenen, den er vi nærmest døv for. 😉
    Dejligt at du er ved at vende dig til telefonens kamera så bloggen ikke helt mister dine skønne billeder. 😀

  • kirstenk

    Sød lille stedmoderblomst der tror det stadig er sommer…Tja det er lidt underligt med hvad der kan pisse os af…for der er måske nok vigtigere ting i verden end Jensens fiskehus og Jensens bøfhus. Jeg har ikke tænkt mig at deltage i blokaden…jeg kommer der ikke så ofte så min indsats i den retning ville ikke nytte særlig meget alligevel. Med hensyn til om vi er lige eller ej så kan jeg da kun give dig ret i, at vi ikke er en skid lige selv om det er det vi gerne vil fremstå som ude i den store verden…

  • Karin Abildhauge

    Dejligt med en travetur fra morgenstunden, forstår godt du venter til det lysner, for uden gadebelysning er det meget mørkt. Billederne fra mobilen er dejlige, og tusind tak for dem.

    Søndag faldt jeg over et amokbarometer
    http://www.abildjyden.dk/?p=2980
    Der er da meget andet vi skulle bekymre os om, det er allerede nævnt flere steder i tråden her.

    Ønsker dig en dejlig tirsdag 🙂

  • Helle K.

    Catarina: Ja det undrer også mig gang på gang, hvad vi bruger kræfterne på. Tak – nu må jeg se, om jeg holder fast i bloggen, nu jeg er kommet lidt i gang igen. Jeg oplever bare for lidt 🙂

    Karin: Det er det bedste 🙂 Tak. Jeg kigger lige på dit barometer.

  • Helle K.

    Kirsten: Ups – du var røget i spam-filteret – godt jeg har lært at tjekke 🙂
    Jeg er så træt af, at vi skal tænke så meget på, hvordan alting ser ud – i stedet for hvordan vi har det.
    Jeg ved, at syge/pensionister bliver betragtet som en pestilens – og de arbejdsløse er på vej samme vej. Hvad er det for et samfund vi vil have? Som det Amerikanske? Nej tak siger jeg, men min mening tæller ikke – jeg er jo KUN pensionist.