Fru Nielsens Hverdag header image 2

Har jeg nu købt garn igen?

Skrevet tirsdag d. 16. juni 2015 kl. 17:58 og gemt i: [wwkip]

Ja, det har jeg .

I lørdags havde jeg en aftale med de søde kvinder Anne, Liselotte, Jette og Lene. Vi slog to fluer med et kæmpe smæk og mødtes på Garnudsalgs parkeringsplads, hvor Kenneth og hans ansatte havde arrangeret WWKIP (World Wide Knit In Public).

Det var helt vild – mere end 100 strikkede og snakkende kvinder. Jeg snakkede så meget, at jeg ikke fik taget billeder, men på de billeder jeg har set, har jeg ikke garn i hænderne på et eneste.

Arrangementet startede kl. 10, jeg mødte op kl. 13. Vi drak den medbragte kaffe og spiste boller, frugt og kage. Ved 15-16-tiden rykkede vi ind i Garnudsalgs lokaler, hvor vi snakkede og ikke mindst grinede på kryds og tværs.

Den sidste times tid var kun den hårde kerne tilbage 😉 bl.a. nogle fra Køge – jeg er stadig imponeret over deres entusiasme.

Man kan jo ikke sidde blandt bjerge af lækkert garn i smukke farver uden at blive fristet – kan man vel? Så nu har jeg planlagt at strikke Arvingen – langt om længe – opskriften er købt og smukt garn er hjembragt i lørdags.


Jeg ved godt, at det er en heftig farve til mit røde hår, men det skal nu ikke stoppe mig.

PS: jeg har skrevet indlægget på min IPad, så links er en by i Rusland, men jeg lover, at jeg retter op på det i morgen,

5

····



3 kommentarer ↓